Vigtigheden af at designe for alle

De fleste er os er så heldige, at når vi besøger et website, kan vi læse al tekst, se alle farver, høre lyden tydeligt og navigere med musen – uden at tænke over det.

Men forestil dig, at dit syn, din hørelse eller din motorik ikke fungerer 100%. Hvordan ville din brugeroplevelse så være?

Webtilgængelighed som lovkrav - også for private

Formålet med webtilgængelighed er at sikre, at alle borgere – uanset handicap eller funktionsnedsættelse – har adgang til de samme informationer og kan deltage i samfundet på lige fod med andre.

Siden 2018 har webtilgængelighed været et lovkrav for alle danske myndigheders og andre offentlige organisationers websites og apps. Kravet er nu udvidet til at omfatte alle private virksomheder med over 10 ansatte og en årlig omsætning på over 15 millioner, som udvikler et nyt website med lancering fra den 28. juni 2025.

Eksisterende løsninger skal efterleve de seneste lovkrav i WCAG 2.1 inden den 28. juni 2030 – medmindre løsningen ændres markant eller redesignes, da den i så fald også omfattes af fristen den 28. juni 2025.

Få del i vores ekspertise og kom sikkert i mål

Hos Skabertrang har vi akkumuleret en stor viden og erfaring med at teste og implementere webtilgængelighed.

Vi ved, hvilke parametre der skal testes, og hvordan de teknisk skal implementeres på et website for at imødekomme alle typer af behov. Vi sørger bl.a. for at:

  • Øge kontrasten ved brug af optimale farver og dermed forbedre læsbarheden.
  • Muliggøre navigation uden brug af musen, sådan at brugeren kan finde indhold eller udfylde formularer udelukkende ved hjælp af tastaturet.
  • Berige siderne med relevant indhold, så det giver mening og tager passende kort tid at få læst op.
  • Huske at tilføje beskrivende tekst til billeder.

Udover at udvikle eller berige websites ift. webtilgængelighed, uddanner vi jævnligt webredaktører i forskellige organisationer, så de løbende kan sikre sig, at deres løsning forbliver webtilgængelig. Vi har også haft fornøjelsen af at undervise et hold studerende på Erhvervsakademi Midtvest i webtilgængelighed.

Med Skabertrang som webpartner er I sikre på altid at være opdaterede på webtilgængelighed. Vi holder os opdaterede med de seneste standarder på området og kontrollerer løbende vores kunders websites, så alle kunder kan være sikre på, at deres website lever op til de seneste krav.

Webtilgængelighed som jeres konkurrencefordel

Webtilgængelighed er et krav, men det er også med til at give jer konkurrencefordele. Et godt opbygget webtilgængeligt website sender et inkluderende signal og giver en god brugeroplevelse for alle, hvilket kan bidrage til at styrke jeres brandimage og overordnede mål.

Den bedste praksis omkring webtilgængelighed hænger fint sammen med de overordnede principper for at opbygge brugervenlige websites, søgemaskineoptimering (SEO) og responsivt design.

Er du nysgerrig efter at høre mere, kan du finde al information om webtilgængelighed hos Digitaliseringsstyrelsen.

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os.

Udvalgte cases

Vil du høre mere?

Portrait of Claus Kølbæk

Claus Kølbæk Udvikler

ck@skabertrang.dk 46 98 16 17

Portrait of Jesper G. Nørgaard

Jesper G. Nørgaard Direktør og partner

jgn@skabertrang.dk 46 98 16 25 / 20 14 78 13

Portrait of Søren Vestergaard

Søren Vestergaard Kontaktdirektør & partner

sve@skabertrang.dk 46 98 15 92 / 60 10 95 25