Effektiv billetautomatisering

Nem billet går til filmen

Med NEM BILLET kan svømme- og skøjteentusiaster nu nemt købe billetter og administrere deres klip online. Denne investering fremmer ikke kun økonomiske besparelser ved udfasning af fysiske klippekort, men giver også brugerne kontrol over deres billetkøb

Besparelser med smart billetsystem

Odense Idrætspark har investeret i automatiske billetautomater og en digital løsning, som hedder NEM BILLET. Her kan brugerne købe billetter og betjene sig selv online, så snart de én gang har oprettet en personlig profil. F.eks. kan de nemt tjekke antal resterende klip og gyldighed på køb.

Investeringen fører over tid massive besparelser med sig. Men også bonuseffekter på den korte bane i form af at udfase de fysiske klippekort samt selvbetjening og fuldt overblik, når brugeren ønsker det.

Skabertrang blev valgt som sparringspartner og projektleder af marketingmaterialer, der hjælper brugerne til at benytte den nye løsning.

Mockup af en bærbar computer, der viser Odense idrætsparks hjemmeside med Nem billet

Informativ film hjælper brugerne

Det nye billetsystem er nemt at bruge. Men især de ældre brugere af Odense Idrætsparks haller bliver sat på en prøve under det første møde med billetsystemet. Derfor omfatter Skabertrangs løsning også infoflyers, plakater og vægdekorationer ved siden af billetautomaterne, der vejleder kort og præcist om fremgangsmåden.

Som supplement blev der udformet en kort instruktionsvideo, som er at se på hjemmesiden og på de sociale medier. Filmen fortæller om billetsystemet og de praktiske ting – såsom hvordan en brugerprofil bliver oprettet, og hvordan man bestiller og betaler for de forskellige typer af billetter, turkort og årskort.

Skabertrang udformede storyboard, speak og skaffede medvirkende til filmen samt stod for at skyde og redigere filmen i henhold til feedback fra den tilfredse kunde.

Positivt samarbejde og fuld tilfredshed

Rune Bille, chef for Fritid og Folkeoplysning i Odense Kommune, udtaler:

Vi har arbejdet med Skabertrang flere gange – og igen er vi tilfredse med deres indsats. Skabertrang er en lydhør, proaktiv og behagelig samarbejdspartner. De leverer løsninger som aftalt – endda til en fair pris. Det betyder meget for os. Vi følte os i trygge hænder igennem hele processen: fra vi modtog tilbuddet og storyboardet på filmen - til den færdigredigerede film blev uploadet på vores hjemmeside.

En turkis baggrund med Odense Idrætsparks logo, et mockup af en bærbar computer der viser Odense Idrætsparks hjemmeside og et billede fra en video af Odense Idrætspark.

Skal vi også hjælpe dig?

Portrait of Alicja Beker

Alicja Beker Kommunikations­rådgiver & digital marketing­specialist

ab@skabertrang.dk 46 98 16 41

Portrait of Søren Vestergaard

Søren Vestergaard Kontaktdirektør & partner

sve@skabertrang.dk 46 98 15 92 / 60 10 95 25