15 års stærkt samarbejde
Samarbejde fra hver sin landsdel
Vores partnerskab begyndte med udviklingen af deres website via DynamicWeb, og vores engagement har sidenhen udvidet sig til at inkludere integreret støtte til deres digitale formularer, målrettet markedsføring og visuel kommunikation.
Effektivt langdistance samarbejde
Hos Skabertrang har vi selvfølgelig mange kunder i Silkeborg og resten af Jylland. Men vi har også mange skønne kunder på Fyn og Sjælland.
I denne gruppe kan vi fremhæve Tjenestemændenes Låneforening og vores gode samarbejde, som går mere end 15 år tilbage. Læs hvordan et langdistance bureau-kunde-forhold spænder af – og hvad vi hjælper kunden med.
Det startede med et website
Tjenestemændenes Låneforening har i årevis samarbejdet med Skabertrang som deres DynamicWeb-partner. I 2020 fornyede vi websitet tjlaan.dk med nye funktioner og et brugervenligt design.
Løsningen indeholder en låneformular udviklet af 3. part. Her hjælper Skabertrangs udviklere med sparring om integration og implementering for at sikre en gnidningsfri brugeroplevelse samt korrekt indsamling af økonomisk information fra låneansøgerne.
Kommunikationen mellem vores huse foregår på mail, telefon og lejlighedsvise teamsmøder for at optimere omkostningerne. Men når der er behov for et fysisk møde, tropper Skabertrangs specialister op i København.
Og sådan blev samarbejdet udvidet
Tjenestemændenes Låneforeningen fokuserer på målrettet markedsføring til medlemmer i udvalgte organisationer som politi og lærere. De benytter primært annoncer i tryksager og online på de samarbejdende organisationers kanaler. Dette hjælper Skabertrangs grafiske designere fortsat med.
Ligeledes har vi hjulpet kunden med deres markedsføring på LinkedIn, organisk og betalt, samt ajourført deres virksomhedsprofil på Google.
I 2022 investerede kunden i autentiske billeder af deres medarbejdere samt en brandingfilm og FAQ-videoer, der nu beriger deres website og sociale medier. Her hjalp Skabertrang med at udtænke budskaber, planlægge og lede projektet. Alle disse visuelle elementer fungerer som langtidsholdbart indhold, der styrker fortællingen om låneforeningen og hjælper låntagerne med at træffe en informeret beslutning.
Personlig service og jydepriser
Kim fra Tjenestemændenes Låneforening siger således om vores samarbejde:
“Jeg kan varmt anbefale Skabertrang. Ikke alene på grund af deres "jydepriser", men også for den enestående, personlige service, de leverer. Jeg ved, hvem jeg skal kontakte og bliver mødt venligt og kompetent. De er dygtige til deres arbejde, som strækker sig fra udvikling til opdatering af vores hjemmeside til digital markedsføring og trykte materialer.”
Vi takker Kim og resten af Tjenestemændenes Låneforening for vores hyggelige og ligetil samarbejde – år efter år.
Skal vi også hjælpe dig?
Alicja Beker Kommunikationsrådgiver & digital marketingspecialist
Louise Lindholt Andersen Frontend udvikler
Søren Vestergaard Kontaktdirektør & partner