Ny moderniseret platform

Ny visuel identitet og website med vidensdeling

Det nye DynamicWeb-site giver medlemmer adgang til en portal med unikt login og brugerdefinerede indstillinger. Platformen gør det nemt at dele faglige nyheder og artikler, og den nye visuelle identitet udvides til markedsføringsmaterialer og deres nye Aarhus-domicil.

Mockup af en bærbar computer der viser Revisorgruppen Danmarks hjemmeside

Automatisering i fokus

De fleste virksomheder kan genkende, at de i de senere år har fået et større behov for digitale, automatiserede løsninger. Løsninger, som sikrer kvaliteten i arbejdet, muliggør vidensdeling og minimerer de manuelle, kedelige arbejdsgange.

Her er Revisorgruppen Danmark ingen undtagelse.

Derfor bad de Skabertrang om hjælp til en webbaseret kommunikationsløsning, som giver værdi internt og for deres medlemmer.

Et ansigtsløft og effektive arbejdsgange

Revisorgruppen Danmark er en vidensbaseret organisation – og landets største netværk af selvstændige, statsautoriserede revisionsfirmaer. Siden 1992 har de hjulpet medlemsvirksomhederne med at skabe høj kvalitet i deres arbejde og ydelser.

Blandt andet publicerer organisationen faglige nyheder og artikler, som medlemmerne kan benytte og dele med deres kunder - så de er ajour med den nyeste lovgivning og bedste praksis.

Revisorgruppen Danmark havde et behov for et nyt website med et mærkbart visuelt og funktionelt løft. Et must var en portal for medlemmer med unikt login og unikke indstillinger for hvert medlem, da tidligere løsninger ikke længere dækkede organisationens og medlemmernes behov optimalt.

Mockup af en bærbar computer der viser en side om faglig support på RGD's hjemmeside

Kommunikationsløsning som giver værdi

Den nye, brugervenlige hjemmeside blev skabt i Dynamicweb og har funktioner, der gør det nemt for RGD at dele deres viden i form af publicerede guldkorn med medlemmerne.

Så snart medlemmets profil er opsat med unikke data og præferencer, bliver den ønskede information og viden automatisk overført til medlemsvirksomheden. Dermed kan virksomheden let benytte det faglige indhold på deres egen hjemmeside og med egen branding.

Som et led i processen fik Revisorgruppen Danmark desuden et nyt logo, visuel identitet og grafiske elementer, som nu lever på det nye website og alt andet markedsføringsmateriale, såsom magasiner og branded merchandise.

Medarbejdere og samarbejdspartnere bliver sågar mødt af det flotte ansigtsløft på facaden og væggene i det nye domicil i Aarhus. Skabertrang har udformet og monteret vægdekorationerne. Er du nysgerrig på kunden og deres nye kommunikation? Så hop ind på: www.revisorgruppen.dk

Det siger RevisorGruppen Danmark

Lars Hjort Frederiksen, direktør i RevisorGruppen Danmark, fortæller:

"Vores samarbejde med Skabertrang rækker langt tilbage, og selv om der har været skift på ledende poster hos både Skabertrang og os, har det virket helt naturligt at forsætte samarbejdet. Hos Skabertrang møder vi nemlig et hold, der forstår at sætte sig ind i vores forretningsmodel og behov.

De seneste ændringer af logo og website er sket i et inspirerende samarbejde, hvor der er blevet lyttet til vores tanker og ideer, som gennem konstruktiv og professionel sparring er blevet omsat til fantastiske løsninger. Vi har endnu engang fået bekræftet, at Skabertrang er den helt rigtige samarbejdspartner."

Mockups af en bærbar computer og en mobil telefon der viser RGD's hjemmeside på en baggrund af deres farver, og RGD's logo i toppen.

Skal vi også hjælpe dig?

Portrait of Jesper G. Nørgaard

Jesper G. Nørgaard Direktør og partner

jgn@skabertrang.dk 46 98 16 25 / 20 14 78 13