Engager dine B2B-hjemmesidebesøgende
Kontakt til varme leads med Leadinfo. Mobile Work har styrket deres B2B-marketing ved at implementere Leadinfo. Med dette værktøj får de indsigt i de besøgendes adfærd på deres website, hvilket gør det muligt at føre en målrettet og personlig kommunikation.
Leadinfo og Mobile Work
Mobile Work har som mission at forbedre arbejdsmiljøet for kørende medarbejdere ved at tilbyde en serie af arbejdskontorer og tilbehør af højeste kvalitet, der passer til de fleste varevogne og servicebiler. Deres produkter sælges direkte til større kunder og gennem et netværk af forhandlere i Danmark og Norge.
I vores stærke samarbejde med Mobile Work har vi støttet dem med en bred vifte af digitale marketingaktiviteter, herunder LinkedIn, udvikling af ny hjemmeside i DynamicWeb, søgeordsoptimering, tracking, kampagner på Google Ads og branding på deres varevogn.
I denne case vil vi fokusere på kundens brug af Leadinfo og de værdifulde indsigter, værktøjet har givet dem – til inspiration for andre B2B-kunder.
Hvad er Leadinfo?
Leadinfo er et digitalt værktøj, der identificerer besøgende på en hjemmeside ved hjælp af et script og gemmer information om virksomheder, der besøger hjemmesiden, herunder virksomhedsnavn, adresse, branche, tilknyttede kontaktpersoner og detaljer om deres færden på websitet. Dette er særligt nyttigt for virksomheder, der ønsker at analysere potentielle kundeemner og følge op på dem. Værktøjet bliver løbende udviklet med nye, smarte funktioner, og tilbyder funktioner såsom triggers og tags, der kan filtrere besøg, så relevante leads kan bruges til at øge salget og udarbejde effektive marketingkampagner.
Leadinfo kan integreres med platforme som Google Ads, Google Analytics og CRM-systemer, hvilket gør det muligt at dele vigtige data på tværs af systemer. Virksomheder kan udarbejde rapporter og opsætte velkomsthilsner på deres website, som kun vises, når den besøgende passer til de opsatte kriterier såsom varighed på website eller branche.
Hos Skabertrang mener vi, at Leadinfo er et essentielt værktøj for B2B-virksomheder. Ved at identificere og engagere de rette besøgende på det rette tidspunkt giver Leadinfo virksomheder muligheden for at etablere kontakt og øge chancen for salg.
Sådan bruger Mobile Work Leadinfo
Leadinfo har givet Mobile Work en hidtil uset indsigt i deres websitebesøgendes adfærd og flere værdifulde handlemuligheder. Udover at kunne identificere virksomhedsnavne, har vi opsat automatiserede flows, der tilføjer relevante tags til kontakter afhængigt af antallet af besøgte sider og den tid, de bruger på www.mobilework.dk. Dette gør det let for Mobile Work at se de firmaer, der viser størst interesse og dermed indikerer, at de er potentielle varme leads.
Mobile Work kan også følge med, når deres forhandlere besøger websitet og se, hvilke landingssider de interagerer med.
Udover at holde sig orienteret, bruger Mobile Work disse data til at sende personlige, direkte og fysiske breve til udvalgte beslutningstagere hos relevante firmaer. I disse breve præsenterer de sig selv og tilbyder et gratis besøg hos kunden, som giver kunden mulighed for at prøve deres produkter og få rådgivning om ergonomiske kontorløsninger til kørende medarbejdere.
Denne tilgang giver Mobile Work mulighed for – på en ikke-påtrængende måde – at følge op på websidebesøg og øge kendskabet til deres produkter, såvel som at forøge chancen for at få nye kunder.
Lyder Leadinfo som det værktøj, I ikke vidste, I havde brug for, men som kan give jer værdifulde indsigter og handlemuligheder fra i morgen?
Vi tilbyder en gratis 14-dages prøveperiode, så I kan opleve, hvilke data Leadinfo kan indsamle til jer. Derudover kan vi opsætte flows, triggers og integrationer med jeres eksisterende digitale værktøjer baseret på jeres behov og ønsker.
Det siger Mobile Work om Leadinfo
Anders Bækmann Kristensen, partner hos Mobile Work, deler sine erfaringer med Leadinfo:
"Jeg ser dagligt i Leadinfo og får nemt et overblik over hvilke firmaer, der har besøgt vores website, hvilke sider de har set, og hvor længe de har været der. Hvis jeg ser et firma, som vi gerne vil lære bedre at kende, udvælger jeg én eller flere kontaktpersoner, som jeg også let kan identificere i Leadinfo. De får vores reklame med posten.
Det er spændende at følge de virksomheder, der besøger os første gang og som senere vender tilbage og bruger mere tid på vores website. Og naturligvis er det allerbedst, når de ender med at blive kunde hos Mobile Work. Alt dette kan jeg nu nemt følge i Leadinfo.
Jeg har anbefalet værktøjet til andre, og de bliver overraskede over dets muligheder. Det er virkelig smart!"
Skal vi også hjælpe dig?
Alicja Beker Kommunikationsrådgiver & digital marketingspecialist
Jesper G. Nørgaard Direktør og partner