Kampagne for redningsviden
Online kampagne om aktiv førstehjælp
En målrettet Facebook-kampagne, der stillede spørgsmål som "Hvad gør du?" ved uheld, resulterede i flere hundrede tilmeldinger på blot fire uger. For at tiltrække yderligere interesse, blev en VIP-oplevelsesdag på Skive Kaserne tilbudt til udvalgte deltagere.
Først det gode indhold
Hjemmeværnets medlemmer kan meget andet end at regulere trafik, flytte sandsække og øve sig i krig - de kan også redde liv. Det ville Hjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland gerne formidle og har derfor fået hjælp fra Skabertrang til at indsamle permissions til et online læringsforløb om førstehjælp.
Udgangspunktet for kampagnen var, at Hjemmeværnet ville dele ud af deres viden om førstehjælp og dermed hjælpe modtagerne til at kunne gribe aktivt ind i en uheldssituation. Hjemmeværnets egne eksperter i førstehjælp planlagde derfor fem konkrete uheldssituationer, som med hjælp fra Skabertrang og ISOfilm blev til fem instruerende film om førstehjælp. Filmene var det primære indhold i et online læringsforløb, som blev udsendt via et tilrettelagt mailflow.
Permissions og konkurrence
Skabertrangs opgave var herefter i samarbejde med Hjemmeværnet at skaffe tilmeldinger til læringsforløbet. Via en målrettet Facebook-kampagne blev midt- og vestjyder mødt af spørgsmålet om "Hvad gør du?" - ved trafikuheld, når børn kommer til skade eller en person får førstehjælp. De konkrete uheldssituationer gav god respons, og på 4 uger indsamlede Hjemmeværnet i Midt- og Vestjylland flere hundrede tilmeldinger til læringsforløbet.
For at tiltrække så mange tilmeldinger som muligt, udloddede Hjemmeværnet en VIP-oplevelsesdag til en række af de tilmeldte, som hver kunne tage 4 personer med. VIP-dagen blev afholdt på Skive Kaserne, hvor omkring 50 deltagere lærte mere førstehjælp og fik lov at opleve lidt militær action.
Omtale i pressen
Forud for VIP-arrangementet blev der udsendt en pressemeddelelse om kampagnen, og den lokale presse viste stor interesse for at omtale den succesfulde kampagne. VIP-dagen blev dækket af den lokale tv-station. Hjemmeværnet har på den måde fået udbytte af kampagnen på mange fronter: For det første mange tilmeldte til læringsforløb og nyhedsbrev, for det andet 50 meget begejstrede deltagere på VIP-dagen og for det tredje omtale i pressen, som når ud til en endnu større gruppe mennesker.
Skal vi også hjælpe dig?
Hanne Skjølstrup Mikkelsen Kommunikationsrådgiver & digital marketingspecialist
Søren Vestergaard Kontaktdirektør & partner