Superhelte på arbejde
Brynje sikkerhedssko til Danmarks stærkeste fødder
Vi har haft fornøjelsen af, at udvikle en imponerende kampagne for Brynje, som hylder de arbejdende superhelte, som hver dag holder samfundet kørende. Kampagnen blev lanceret på sociale medier, LED-bannere og som POS materiale hos forhandlere.
Danmarks stærkeste fødder
Skabertrang har haft den store glæde at udvikle et stærkt kampagnekoncept for Brynje arbejdssko – og få det ud og leve.
Inspireret af DR’s Tv-program ”Danmarks Stærkeste Hænder” opstod ideen til ”Danmarks Stærkeste Fødder”.
Programmet gav os et indblik i de mange imponerende arbejdere, der ubemærket holder vores samfund kørende. Gennem deres dygtighed blev vi opmærksomme på, at de er sande superhelte inden for deres eget felt.
Denne præmis passer perfekt med Sikas ønske om at skabe optimalt fodtøj til netop denne målgruppe, for at de skal holde hele livet.
Arbejdende superhelte som influencere
Seje rollemodeller har gennem tiden haft en indflydelse på andre.
Og jo yngre målgruppe, jo mere stoler de på influencernes råd, viser indsigter.
Derfor valgte vi at bruge 2 seje deltagere fra Tv-programmet i vores kampagnefilm. Valget faldt på lastvognsmekanikeren Christina og anlægsgartneren Casper.
Vi følger dem i deres naturlige arbejdsmiljø, hvor de samtidig deler deres erfaringer med Brynje sikkerhedssko.
På troværdig og autentisk vis kobler de godt fodtøj sammen med relaterbare opgaver fra deres job – hvilket giver budskaberne større gennemslagskraft.
Animationer og grafik med lyn er inkorporeret i kampagnens samlede visuelle udtryk for at forstærke associationen til superhelteuniverset og skoens styrke – og samtidig binde kampagnen elegant sammen.
Omfattende kampagne med mange delelementer
Kampagnen blev udrullet på forskellige sociale medier, LED-bannere og POS-materiale hos forhandlere i form af skilte, ellipser og vægfolier.
Kampagnefilmen og andre relevante materialer blev tilpasset til blandt andet norsk.
Trafikken bliver ledt til flotte landingssider til hhv. B2B og B2C. Tekstforfatning hjalp vi også med.
Kort om Sika Footwear
Sika Footwear er en dansk virksomhed med rødder tilbage i 1870.
De har gennem årene opbygget et ry for at udvikle, producere og levere gennemtænkt fodtøj til alle slags medarbejdere, der tilbringer meget tid stående og gående.
Fokus ligger på komfort og sikkerhed for at beskytte fødder og resten af kroppen.
Brynje er blot ét blandt organisationens mange stærke brands.
Skal vi også hjælpe dig?
Alicja Beker Kommunikationsrådgiver & digital marketingspecialist
Søren Vestergaard Kontaktdirektør & partner