5 tips til en god og fejlfri tekst

For du set dine felj?

I dag går det enormt stærkt med at producere tekster. Hvor tit har du ikke læst en artikel fra et professionelt medie, der er spækket med tastefejl, som selv en 10-årig kunne spotte?

Du kan ikke stole på, at dit tekstprogram hjælper dig sikkert i mål til en fejlfri tekst. Derfor er det vigtigt, at du prioriterer tid til at få tjekket din tekst igennem. Enten af dig selv eller en kyndig kollega/ven. Et skift fra skærm til print vil ofte skærpe korrekturblikket, så spendér et print i den korrekte teksts tjeneste.

Du kan også spørge et AI-værktøj om hjælp til at korrekturlæse og optimere din tekst, MEN vi anbefaler ikke, at f.eks. ChatGPT skriver hele din tekst.

Selv om en tekst ”blot” skal på nettet, må du ikke undervurdere vigtigheden af korrekturlæsning. Ja du kan altid rette det, men du får det aldrig gjort. Forestil dig i stedet, at din tekst skal trykkes på glittet papir i 100.000 eksemplarer, for uanset mediet virker det uprofessionelt og dovent med dumme fejl. Hvis det ser ud til, at du ikke har brugt tid på din tekst, hvorfor skulle din læser så?

Ligger du, mærke til dem?

Korrektur fanger de sjuskede tastefejl, men opdager du dine sprogfejl? På dansk er er nogle klassiske sprogfælder, som selv en journalistuddannet kan falde i: Nogen/nogle. Ligge/lægge. Af/ad. Sikke en/sikken. Vist/vidst. I gang/igang. Hans/sin.

Og så er der endelserne. Skal der -t på virkelig? Er husene malet eller malede? Kom hun løbene eller løbende? Her kommer de fleste i tvivl med jævne mellemrum, og når det sker for dig, så slå det op. Brug Sprognævnets side, www.sproget.dk, hvor der er hjælp fra alt til betydning, stavemåder, kommaer og grammatik. Hent hjælp på denne officielle side og sæt ikke din til lid til tilfældige debatter på nettet, hvor svarene ikke er validerede.

Sproget.dk byder også på en række værdifulde huskeregler. Her får du én vigtig hjæperegel, så du kan undgå de grimme fejl med nutids-r. Køre eller kører du til købmanden? Kan du lære eller lærer at kende forskel? Når du som her ikke kan høre forskel, kan du udskifte med et ord, hvor det er muligt at høre forskel, fx cykle/cykler, huske/husker.

Du kører (cykler) til købmanden. Sådan kan du lære (huske) at kende forskel.

Tekster kan skrives, så ansvaret ikke kan placeres

Hvis du læser en tekst, og efter tre linjer stadig ikke har forstået emnet, er det sandsynligvis på grund af et passivt sprog. Mange myndigheder har (haft) en tendens til at skrive passivt om, hvordan et brev fremsendes, en sag afgøres eller et besøg foretages, og denne mangel på aktive grundled er dræbende for både læselyst og forståelse. Et par tips:

• Kig din tekst efter for udsagnsord, der ender på s – det er de passive
• Spørg dig selv: Hvem gør hvad? – og skriv det, uanset om det er vi, dig, jeg, Jytte, kommunen eller sagsbehandleren, der bliver aktiv.
• At sætte ”blive” eller ”er blevet” foran, hjælper ikke. Brevet er stadig ikke blevet sendt af nogen.
• Det er ikke forbudt at skrive ”man” eller ”nogen” som grundled, selvom din dansklærer har sagt det – men prøv at blive mere præcis.

Det er kedeligt, hvis du altid bruger kedelige ord

Vores brug af sproget kan sammenlignes med en trampet sti i græsset, som består af de ord, vi bruger mest. I kanten af stien og helt ude i græsset ligger nogle ord, som ikke så ofte får plads i vores sætninger – og netop derfor kan de sætte kulør på en tekst.

• Undersøg om du kan udskifte nogle af dine ord med spændende og mere billedskabende synonymer. Fx kan "Drengen løb hjem i regnvejr" let blive til "Knægten spurtede hjem i silende regn" vha. af synonymordbogen i Word.
• Vær ikke bange for at bruge gamle danske ord. Er du i tvivl om betydning eller stavemåden, kan du google det på et splitsekund. Hvornår har du måske sidst læst om en korpulent flottenhejmer, der mundhugges med en nævenyttig baryler?
• Tjek også hvor mange ord, du bruger med æ, ø og å – det er ofte nogle gode, danske ord, der smager af lidt mere.

Korrekt kommatering er ikke altid det mest presserende

Det er afgørende, at du gør dig tanker om, hvem du kommunikerer til, og i hvilken situation de læser det. Ellers risikerer du at ramme helt forbi med dit vigtige budskab.

At kunne gøre en knastør tekst lækker, er altid en brugbar evne. Men anerkend at din målgruppe ikke i alle tilfælde har behov for trendy vendinger og poppede ord. Brug din situationsfornemmelse og forestil dig, at du skal snakke om det givne emne ansigt til ansigt med din målgruppe. Er jokes passende? Taler du ned til publikum? Bruger du ord, de ikke kender?

Skriv i en passende stil og tone. Hvis du skriver meget højtideligt om affaldssortering eller bruger smarte vendinger i en vejledning til pasning af fliser, bliver du ikke taget seriøst. Derimod kan du gøre en artikel om et vanskeligt emne både forståelig og underholdende ved at tilpasse sproget til dine læsere.